Aktuelt

torsdag den 31. januar 2013

Brugtbord til Convention

Vi har set os nødsaget til at skrive dette og håber, at alle vil være med til at overholde og respektere følgende.

Der har de seneste gange desværre været en del problemer omkring brugtbordet og det er rigtigt ærgerligt, for det har før i tiden fungeret så godt og været til glæde for både købere og sælgere! Vi har overvejet hvad vi skulle gøre ved det og har også overvejet, om vi helt skulle sløjfe bordet!
Vi har dog besluttet at give det en chance mere, for det er så ærgerligt, at nogle få skal ødelægge det for de mange! 

Brugtbordet  ikke være en konkurrent til butikkerne! Vi er jo allesammen afhængig af, at butikkerne har lyst til at komme. Det er et kæmpe arbejde for dem, at slæbe varer frem og tilbage, stille op og være til rådighed for os hele dagen. Derfor skal vi behandle dem ordentligt og ikke give dem unfair konkurrence! Tænk på hvad en Convention ville være uden butikker!! Husk derfor, at det kun er dine egne brugte sager og få enkelte fejlkøb, at du må sælge til Convention hvis du ikke er med som butik! Vi henstiller på det kraftigste at dette bliver overholdt! - hvis ikke, kan vi i fremtiden blive nødsaget til at forbyde alt salg fra andre end butikkerne!
Vi kan alle sammen hjælpe til, ved at lade være med at bede om, at få leveret varer fra andre end de tilmeldte butikker til Convention og i stedet ordne det på andre måder! 

Så har der desværre også været en del tyveri fra bordet og det er jo så lavt og usselt som noget kan være!
Derfor vil vi denne gang prøve at opstille en opslagstavle, hvor du kan hænge en seddel med det du vil sælge , evt. med billeder - hvis du ikke har lyst til at stille dine ting på bordet!  Husk mobilnr. eller beskrivelse af hvor du kan træffes. Denne seddel må ikke fylde mere end A5 (15x21 cm). Hvis har du mere, end der kan være på sedlen, må du hænge det i lag - lav evt. et lille hæfte, som der kan bladres i. Vi vil også ophænge en plakat, hvor vi henstiller til, at man ikke går væk fra bordet med noget, før man har kontakt med sælger og at være omhyggelig med ikke at flytte rundt på tingene, så de havner i de forkerte kasser.
Husk også, at salg fra bordet er helt dit eget ansvar. Scrapbooking Convention hverken kan eller vil påtage sig noget ansvar for evt. bortkommne sager!

Og skulle vi så ikke lige allesammen finde tilbage til reglen om, at scrappere er et usædvanligt venligt, hjælpsomt og ikke mindst ærligt folkefærd?

Med venlig hilsen Team Scrapbooking Convention


3 kommentarer:

  1. jeg håber at alle vil respektere de regler der er stillet op her, de er bestemt rimelige. Jeg synes brugtbordet er rigtig fint, har både købt og solgt lidt via dette. Håber at det der forsvinder er en fejl, jeg har altid synes at det var så fint at man kunne lade sine ting ligge på bordene og der forsvandt ingenting.... Lad os i fællesskab give brugtbordet en chance og respektere de regler der er. Glæder mig til convention, og glæder mig til at handle i butikkerne.

    SvarSlet
  2. GretheB har bare skrevet det så flot. Tilslutter mig den holdning.
    Ærgerligt at få kan ødelægge det for mange.

    På gensyn til convention.

    SvarSlet
  3. Kan kun tilslutte mig, hvor er det ærgerligt når en god ting (brugt-bordet) skal ødelægges.

    Og lad os så bruge det med omtanke, og til det navnet hentyder til BRUGT BORD.

    SvarSlet